Har DU et godt tip, en god historie eller andet du vil dele på bloggen så modtages det gerne på team@ufling.dk eller via SMS/MMS på +45 26858101

Faste læsere af bloggen..

mandag den 29. december 2008

Så er december ved at være gået, ja faktisk endnu et år fløjet afsted.
Jeg har besluttet mig for at lave båden med kabine istedet for centerstyrepult. Det tager godt nok noget fiskeplads og gør det lidt mere besværligt at ligge til når man er alene, men det giver den fordel at overnatningsmuligheden er lige ved hånden..
Selve byggeriet fortsætter når spritten er afdampet omkring 2. januar og så bliver der holdt på. Planen er stadig at søsætning skal finde sted i foråret (marts) så der bliver travlt på det lille smedeværksted:-)




søndag den 23. november 2008

En hård dag på kontoret..

Efter en weekend der stod i magtanvendelsens tegn er bundplader og chines hæftet op. Det krævede spændestropper og en hydraulisk dunkraft for at få pladerne til at passe ned i jiggen og følge de teoretiske spantesnit. Men nu er den der!!! Det er med stor tilfredshed at jeg kan sige, at de teoretiske tegninger også står mål med virkeligheden. Næste step er langsgående spanter (stringers), det nederste af hækken, en enkelt tværgående spante tæt på stævnen.
I den forgangne uge nåede jeg lige at stå i lære (igen) Alu Kjeld var så venlig lige at kigge forbi og finpudse mine svejse evner, og tak til Niels Opstrup fra Esbjerg (han har også bygget et alu-uhyre) som agerede konsulent, holdved montør og dødvægt lørdag.






søndag den 16. november 2008

Klar til at hæfte bunden op..

Siden sidst er der gået lidt tid med at fremstille en "jig" som båden skal hæftes op i.
Årsagen til at jeg har valgt at fremstille en sådan er, at det giver sikkerhed for tilstrækkelig præcision ved ophæftning så de øvrige laserskårne indvendige dele passer i.
Bundpladerne er faset af på kanterne og er klar til at blive hæftet sammen.

lørdag den 18. oktober 2008

Så blev der skåret lidt igen

Efter en hektisk uge hvor der er blevet invisteret i lidt udstyr til den kommende båd, blev der tid til at komme videre med det manuelle skærearbejde.
2 plader på 6,5x1,5 meter skulle ende ud med at blive til sideplader og den yderste del af ringdækket.
Alt gik som planlagt, opmærkning efter de laserskårne skabeloner og så igang med rundsaven..


Her ses skabelonen (består af 3 dele) til en side.

En færdig side. 6,5 meter lang og lidt uhåndterlig, men til gengæld ingen svejsninger på tværs.


Her ses den yderste del af ringdækket.




Resultatet af mere end 50 meters skæring og lidt doping...






tirsdag den 7. oktober 2008

Så er byggeriet igang..

Jeg har i flere år gået med en ide om at bygge en aluminiumsbåd til fiskeri.
Kort fortalt drejer det sig om en "alu raket" på 6,6 meter.
Jeg vil løbende ligge billeder og beskrivelser op gennem bygge processen.
Sådan skulle det færdige resultat nogenlunde se ud..
Her er lidt billeder fra opskæring af bundplader og chines, disse skæres af 5mm. plader på 6x1,25meter.. lidt for store til at kunne gå i laserskæren.
Ligeledes vil sider og det yderste af ringdækket blive skåret af hele plader, her er det 4mm. plader på 6,5x1,5 meter der skal bruges.
Til disse "manuelle" dele har jeg laserskåret skabeloner til at mærke op efter.
Alle de øvrige dele til båden laserskæres af 4mm. plader på 3x1,5 meter.. noget nemmere..

Et stk. chine (overgang mellem bund og side)

Det giver lidt spåner..

En færdig bundplade, der skal selvfølgelig 2 til..