Har DU et godt tip, en god historie eller andet du vil dele på bloggen så modtages det gerne på team@ufling.dk eller via SMS/MMS på +45 26858101

Faste læsere af bloggen..

søndag den 23. november 2008

En hård dag på kontoret..

Efter en weekend der stod i magtanvendelsens tegn er bundplader og chines hæftet op. Det krævede spændestropper og en hydraulisk dunkraft for at få pladerne til at passe ned i jiggen og følge de teoretiske spantesnit. Men nu er den der!!! Det er med stor tilfredshed at jeg kan sige, at de teoretiske tegninger også står mål med virkeligheden. Næste step er langsgående spanter (stringers), det nederste af hækken, en enkelt tværgående spante tæt på stævnen.
I den forgangne uge nåede jeg lige at stå i lære (igen) Alu Kjeld var så venlig lige at kigge forbi og finpudse mine svejse evner, og tak til Niels Opstrup fra Esbjerg (han har også bygget et alu-uhyre) som agerede konsulent, holdved montør og dødvægt lørdag.






søndag den 16. november 2008

Klar til at hæfte bunden op..

Siden sidst er der gået lidt tid med at fremstille en "jig" som båden skal hæftes op i.
Årsagen til at jeg har valgt at fremstille en sådan er, at det giver sikkerhed for tilstrækkelig præcision ved ophæftning så de øvrige laserskårne indvendige dele passer i.
Bundpladerne er faset af på kanterne og er klar til at blive hæftet sammen.