Har DU et godt tip, en god historie eller andet du vil dele på bloggen så modtages det gerne på team@ufling.dk eller via SMS/MMS på +45 26858101

Faste læsere af bloggen..

tirsdag den 20. januar 2009

Alu Keld tester sit "projekt"

Fik lige en lille filmstrimmel fra "Alu Keld"
Hans båd er ca 5,6m og er blevet monteret med en 100 hk Yamaha, det ser ud som om at det er nok :O)
Klik på overskriften...

søndag den 18. januar 2009

Laserskæring

Så er de sidste plader laserskåret, næste step er at få bukket de dele der skal det, det vil jeg tro at der går en uge med (efter arbejde.. ) Mange buk.. men til gengæld spares der en masse svejsning, samtidig med, at et bukket profil er væsentligt stærkere end et svejst.. og pænere..
Herefter er det "bare" og gå igang med svejseværket..
Lige lidt billeder som giver et indtryk af hvordan laserskårne plader ser ud.







lørdag den 17. januar 2009

Nye kroge

Så kom der lige en lille pakke fra Canada med enkeltkroge 4-5-6-7 og 8/0, så skulle der være til den kommende sæson og lidt til (100 af hver). De er af den type som Apex bruger (rustfrie) Samme butik havde også nogle meget fine svirvler (dem som Ross Lures bruger mellem krog og line).

I år skal det testes om der er krogningsmæssigt er nogen mærkbar forskel på om der bruges enkelt eller 3-kroge.
Specielt når vores "venner" (hornene) for alvor kommer (læste at der er fanget et par stykker omkring Åbenrå i december...uha da da) tror jeg på at en 8/0 enkeltkrog "sortere" nogle af dem fra..
På bådsiden har jeg idag fået laserskåret 8 af 16 plader indeholdende alle de resterende pladedele der skal bruges. Den samlede "lasertid" er ca 10 timer. Skulle alle de emner have været skåret manuelt med samme detalieringsgrad gætter jeg på det vil tage 150-200 timer.

onsdag den 14. januar 2009

Konstruktion

Der er flere der har spurgt til selve opbygningen, med hensyn til spanter o.lign.
også omkring stuverum til benzin og udstyr, til det kommer der bl.a. et rum under dørken på 2,6x0,6x0,4m
Jeg har lavet et lille slideshow som viser lidt af "indmaden"

lørdag den 10. januar 2009

Nyt blink

Ud over bådprojektet går jeg også og roder med lidt grejfremstilling og her i december så et nyt blink dagens lys. Det er endnu en storebroder til Ole "OG-paint's" lille Specie.




*Her ses SpecieMax og Megamax ved siden af min museumsgenstand af en mobil.


MegaMax'en er 18.5 cm. lang og er lavet med Rügenfiskeriet i tankerne. Der skal, som de fleste nok ved, store agn til når vi kommer hen omkring marts og de store sild trækker mod Rügen.

Hustleren (læs kongen af Køge bugt "Henrik").. (vi nakker dig til næste Køge Trolling Cup) nåede lige at teste og godkende "gangen" her ved juletid, så må vi se om fangstresultaterne står mål med anstrengelserne om et par måneder.. Glæder mig!!

Det er selvfølgelig Ole "OG-paint" der står for lakeringen, og skal man have et par blink op under neglende er det også ved han man skal henvende sig.

*Her er de første 4 testere ved at blive lakeret (billedet er ikke helt farveægte)

mandag den 29. december 2008

Så er december ved at være gået, ja faktisk endnu et år fløjet afsted.
Jeg har besluttet mig for at lave båden med kabine istedet for centerstyrepult. Det tager godt nok noget fiskeplads og gør det lidt mere besværligt at ligge til når man er alene, men det giver den fordel at overnatningsmuligheden er lige ved hånden..
Selve byggeriet fortsætter når spritten er afdampet omkring 2. januar og så bliver der holdt på. Planen er stadig at søsætning skal finde sted i foråret (marts) så der bliver travlt på det lille smedeværksted:-)




søndag den 23. november 2008

En hård dag på kontoret..

Efter en weekend der stod i magtanvendelsens tegn er bundplader og chines hæftet op. Det krævede spændestropper og en hydraulisk dunkraft for at få pladerne til at passe ned i jiggen og følge de teoretiske spantesnit. Men nu er den der!!! Det er med stor tilfredshed at jeg kan sige, at de teoretiske tegninger også står mål med virkeligheden. Næste step er langsgående spanter (stringers), det nederste af hækken, en enkelt tværgående spante tæt på stævnen.
I den forgangne uge nåede jeg lige at stå i lære (igen) Alu Kjeld var så venlig lige at kigge forbi og finpudse mine svejse evner, og tak til Niels Opstrup fra Esbjerg (han har også bygget et alu-uhyre) som agerede konsulent, holdved montør og dødvægt lørdag.






søndag den 16. november 2008

Klar til at hæfte bunden op..

Siden sidst er der gået lidt tid med at fremstille en "jig" som båden skal hæftes op i.
Årsagen til at jeg har valgt at fremstille en sådan er, at det giver sikkerhed for tilstrækkelig præcision ved ophæftning så de øvrige laserskårne indvendige dele passer i.
Bundpladerne er faset af på kanterne og er klar til at blive hæftet sammen.