Har DU et godt tip, en god historie eller andet du vil dele på bloggen så modtages det gerne på team@ufling.dk eller via SMS/MMS på +45 26858101

Faste læsere af bloggen..

mandag den 31. oktober 2011

Kystudsætninger tilbage nu!!!

Som tidligere skrevet stod der "Team Trolling Ture's" havørred konkurrence på programmet i den forgangne weekend.
Som sædvanligt et super godt og hyggeligt arrangement og ikke mindst Pia's flæskesteg med "hele svineriet" samt risalamande til dessert lørdag aften var bare uhmmmm...
Fiskeriet var dog (og man fristes til at skrive som sædvanligt) IKKE godt! Faktisk blev der kun fanget 3 godkendte havørreder af ca. 35 mand. Et helt uacceptabelt resultat som jeg mener kan tilskrives stoppet af kystudsætninger i 2001.
Det var 27. gang konkurrencen afholdes, hvilket vil sige godt 13 år i streg (den afholdes 2 gange om året) og siden 2005 er de fangstmæssige resultater gået støt tilbage. I forårskonkurrencen blev der ikke indvejet noget det kunne godkendes….
Samme dårlige fiskemæssige resultat kunne spores ved Sønderjysk Ørredfond's "ørreddagene" som også blev afholdt i weekenden, her formåede 130-150 mand (ubekræftet antal) kun at fange 5 ørreder på kysten! Taler man med nogle af de lokale dernede bekræfter de tendensen, fiskeriet BLIVER generelt dårligere år for år. 

Resultatet af Team Trolling Ture's konkurrence blev:
1. pladsen gik til konkurrencens dygtigste (og smukkeste) deltager Louise Guldmann som kunne indveje en ørred på godt 1600 gram (renset vægt). 
2. pladsen gik til Michael Guldmann (fætter til vinderen) med en ørred på 700 gr. og undertegnede på 3. pladsen med en på 640 gr.

Her får Louise overrakt den legendariske gyldne smelt og en "kon(fuld)lut" med lidt kontanter til lommen.

Flere billeder fra "Team Trolling Ture" weekenden HER


Ingen kommentarer: